ORTOPÆDKIRURGI

Seneknude (ganglion)

Et ganglion, også kaldet en seneknude, er en gelé-fyldt hævelse. Denne kan være udgået fra seneskeden eller leddet. Ganglion kan være smertende eller kosmetisk generende.

Behandlingen er en operation i lokalbedøvelse, hvor man fjerner hele gangliet, både hinde og indhold.

 

Operation og efterbehandling på klinikken.

Der lægges et lille snit over gangliet. Herefter fjernes hele gangliet, både hinde og indhold.

Efter 10 dage skal trådene fjernes. Det foregår hos egen læge.

 

Efter operation – derhjemme.

Der bliver efter operation lagt en forbinding, som du selv kan fjerne efter 2 dage.

Mod evt. smerter kan du anvende Panodil – 2 tabletter, højst 4 gange dagligt.

Der er altid risiko for at gangliet kan gendannes.

Sygemelding 1-2 uger, alt efter erhverv.

 

Kontrol efter operationen

Du vil få tid til kontrol her på Privathospitalet Møn 6-8 uger efter operationen.

 

Kontakt i tilfælde af spørgsmål/komplikationer

Du vil ved udskrivelsen få udleveret telefonnummer på den læge, der har opereret dig. Lægen kan kontaktes inden for de første 24 timer efter operationen ved spørgsmål. Alternativt kan du søge skadestue/vagtlæge, hvilket du har ret til. I dagtiden er du velkommen til at ringe til Privathospitalet Møn på tlf. 76 10 40 60.