MAVEKNAPPEN

- HYPPIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

Hvordan foregår det når man skal have sin maveknap?

Man skal være fastende og tørstende til undersøgelsen, for mavesækken skal være helt tom. Man får en overfladisk bedøvelse, en rus. Der laves en gastroskopi, altså en kikkerundersøgelse af mavesækken. Hvis maven er normal og man kan lyse ud gennem huden og se en tydelig lysplet på huden, ja så gives der lokal bedøvelse på dette sted og mavesonden placeres her. Der kommer et lille snit i huden på knap 1 cm.
Det tager ca. et kvarter. Herefter er man på opvågningsstuen ca. en time til man er frisk og kan komme hjem. Man skal sørge for at have nogen til at transportere sig, da man ikke selv må køre bil efter bedøvelsen.

Har man ondt bagefter?

Der er smerter ved sonden i op til en uge. Der er behov for fast smertestillende medicin i form af f.eks. Panodil og Brufen i den første uge. Der er også nogen der har kvalme de første dage. Man får smertestillende medicin med hjem til de første dage. I sjældne tilfælde kan der være ubehag og lette smerter i længere tid.

Skal man være sygemeldt?

Vi anbefaler 7 dages sygemelding.

Hvad må man spise når man kommer hjem?

Den første uge hvor man har ondt og måske lidt kvalme skal maven helst skånes lidt. Derfor anbefales flydende kost den første uge. Herefter blød kost. Man må gerne drikke vand så meget man kan uden at blive udspilet. Nogle får forstoppelse hvis de ikke drikker vand nok. Tag eventuelt magnesia hvis maven går i stå og der kommer forstoppelse.

Hvad med såret?

Det lille sår omkring sonden er ømt og det bliver rødt i området omkring sonden. Det begynder at væske fra såret efter få dage, og det tager som regel til. Det er derfor vigtigt at afvaske området med parfumefri sæbe og have en tør forbinding på. Forbindingen skal skiftes flere gange om dagen. Man kan beskytte huden med lidt barrierecreme. Til afvaskning bruger mange noget Klorhexidin sæbe til at desinfektere med.

Kan der gå betændelse i såret?

Der bliver givet forebyggende antibiotika når maveknappen placeres. Men alligevel er der op til 10% som får tegn på infektion efter 5-7 dage. Det skal behandles med antibiotika, hvis det opstår.

Hvor længe væsker det ud af såret?

De første to uger er værst. Så aftager det hos de fleste. Men hos nogle fortsætter det i mange uger, måske måneder. Næsten alle har en lille serviet eller lignende under maveknappen for at tage den væske der kommer. Også for at beskytte tøjet.

Hvor tit skal man til kontrol?

Man går til kontrol hos en sygeplejerske ca. hver 6. uge det første år. Ved kontrollerne bliver man målt og vejet og knappen bliver justeret. Sonden kommer til at stritte når man taber sig, og så skal den klippes kortere så knappen sidder tættere på huden. Efter et år vil de fleste have tabt sig så meget at de kun behøver en kontrol hver 3. måned. Forbrugsartiklerne bliver slidte og skal skiftes fra tid til anden.

Hvis man ikke har tabt sig vil mange lade være med at komme til kontrol. Men det er en dårlig ide. Hvis det ikke går som man ønsker det med vægttabet er det ekstra vigtigt at komme til kontrol så man kan lægge en ny plan. Du står kun til ansvar over for dig selv. Er der brug for diætist?, psykolog? Livsstilsændringer?. Det er godt at få diskuteret.

Kan man mærke sonden inde i maven?

Den første uge kan de fleste mærke sonden inde i maven. Især når man vender sig i sengen. Men så går det over hos ni ud af ti. Enkelte kan fornemme sonden i længere tid. Det er ikke nødvendigvis generende, men man bliver mindet om der er en sonde.

Hvad sker der med såret på længere sigt?

Hos halvdelen giver såret ikke anledning til nogen problemer. Men hos den anden halvdel er der en del der fra tid til anden får en udvækst af arvæv, det som hedder hypergranulation. Når sonden bevæger sig lidt frem og tilbage irriterer den arvævet, og arvævet kan vokse ud som en lille rød tut. Nogle gange kan det bløde lidt. Hypergranulation kan behandles med salve.
Andre oplever at det siver med mavesaft ud langs med sonden når maven bliver fyldt op.

Kan knappen ses?

De første 10-14 dage er knappen meget synlig på grund af forbindingen. Ved det første kontrolbesøg hos sygeplejersken afkortes sonden så den ikke stritter, men ligger i niveau med huden når man står op. Efterhånden som man taber sig er der brug for at afkorte sonden så den ikke kommer til at stritte.
Man synes selv den må være meget synlig for andre, men faktisk er det de færreste som vil opdage at en person har en maveknap.
Det er godt at tage noget løst tøj på, og gerne en trøje eller bluse ud over.

Hvad så når man begynder at bruge maveknappen? Hvad må man spise?

Efter 10-14 dage kan man begynde at bruge maveknappen. Den må ikke bruges før såret er tæt. Det anbefales at læse vejledningen grundigt, for her står mange praktiske råd. Det er en god ide at starte med flydende kost i nogle dage indtil man har styr på det tekniske. Så kan man gradvist øge konsistensen af maden man spiser.
Men husk: noget af det vigtigste er at tykke meget meget grundigt. Maden skal være helt flydende når den synkes. Den skal jo kunne komme ud af skylleslangen bagefter, og hullet er kun som hullet i et sugerør.
Alt det mad der kan tykkes til det bliver flydende kan man spise uden problemer. Det kan du mærke inde i munden før du synker.
Der er nogle som blender noget af deres mad så de på den måde får hjælp til at gøre maden flydende.

Er der en liste med mad der er forbudt?

Nej. Ved denne metode er der ingen forbud. Men det er klart at ikke alt kan skylles ud bagefter. Hvis du er ude at spise og får serveret noget mad du ikke kan skylle ud, så lader du bare være med at skylle! Så kan du genoptage maveskylningerne næste dag, når du selv bestemmer hvad der er på tallerkenen.

Kan sonden stoppe til?

Fra tid til anden vil man opleve at sonden stopper til. Det betyder enten at du har spist for hurtigt og maden ikke er gennemtygget nok, eller det betyder at det du har spist ikke kan blive flydende nok ligegyldigt hvor meget du tygger og tygger. Men så ved du hvad du skal undgå at spise, hvis du vil skylle ud bagefter. Det er vigtigt at gøre sig sine personlige erfaringer, da det er meget forskelligt fra person til person hvad der fungerer.
Hvis sonden stopper kan du drikke noget vand med brus i. Du kan vente og se om proppen ikke løsner af sig selv til næste dag. Eller du kan i nødstilfælde rense røret med et lille gummekateter, som du får udleveret.

Hæmmer sonden og maveknappen én til dagligt og i fritiden?

Patienterne fortæller at de kan dyrke alle de fritidsaktiviteter de har lyst til. Gå, vandre, cykle, løbe, danse, svømme, stå på ski osv. Mange finder noget tøj der passer til aktiviteten så knappen ikke kommer til at genere. Fx en hel badedragt på stranden i stedet for bikini.

Hvad med sex?

Knappen kan (til en start) virke irriterende. Den føles i vejen. Men man finder hurtigt en facon at overkomme dette og det beskrives ikke som et stort problem af vore patienter.

Hvor meget kan man tabe sig?

Det gennemsnitlige vægttab på et år er lige over tyve kg. De følgende år er vægttabet mindre. Kun et par kg om året.
En anden måde at udtrykke det på er tab af overvægt, da vi jo vejer forskelligt: efter tre år er det gennemsnitlige vægttab 67-68% af overvægten.

Hvorfor er der forskel på hvor meget man taber sig?

Maveknappen i sig selv gør ingenting.
Den er der bare. Den er et redskab. Det er ikke den der gør at du taber dig meget eller lidt.
Det hele afhænger af din personlige indsats.
Man taber sig kun hvis man indtager færre kalorier. Alle kalorier tæller med. Både faste og flydende.
Hvis du starter på en slankediæt vil maveknappen gøre det lettere for dig at opnå og fastholde et vægttab.
Hvis du gør som du plejer kan maveknappen ikke kompensere for det. Det er der mange eksempler på.
Husk du skal skylle efter de tre hovedmåltider. Der hvor du indtager dine kalorier. Hvad du spiser og drikker imellem hovedmåltiderne skyller du ikke ud. Så hvis du spiser og drikker for mange kalorier der, så kan du ikke kompensere for det bagefter. Sørg derfor for at spise og drikke meget kaloriefattige mellemmåltider.

Er det svært?

Ja, det er svært. Det sværeste er det mentale. At få kontrollen over sin sult og spisetrang. Den psykiske sult er dominerende hos mange og meget svær at undertrykke. Man skal lære at spise efter den fysiske sult. Og stoppe når man har fået kalorier nok. Belønningscentret i hjernen tager tit kontrollen og får en til at spise mere end man har brug for. Man spiser og drikker af lyst. Og kan ikke stoppe når man først er kommet i gang.

Det er også svært at holde fokus på vægttabet og de nødvendige livsstilsændringer. Gejsten har det med at forsvinde efter nogen tid.

Kan man have gavn af diætisthjælp?

Mange ved godt hvordan de skal tabe sig. Det er prøvet mange gange før. Problemet er bare at fastholde og udbygge vægttabet. Det er her en maveknap kan være til hjælp. Så mange behøver ikke yderligere hjælp fra en diætist, det har de erfaring nok med fra tidligere.
Har man derimod svært ved at tabe sig og har man ikke tidligere været i behandling hos en diætist, ja så er det en rigtig god ide at aftale et diætistforløb sideløbende.
Diætisterne i Frk.Skrump er specialister på dette område, men du kan naturligvis benytte en diætist efter eget valg.

Hvad med en Slankepsykolog? Er det nødvendigt?

Vi har en slankepsykolog, Tina Egevang, tilknyttet vores team. Vi anbefaler at man seriøst overvejer en konsultation med slankepsykologen før man starter en vægttabsforløb. Det er vigtigt at få afdækket eventuelle spiseforstyrrelser eller andre barrierer for at opnå et vægttab, helst inden man vælger at få en maveknap.
Men der kan også dukke problemer op undervejs, og også her kan slankepsykologen hjælpe. Psykologen kan involveres når som helst i forløbet. Men det første halve år med maveknappen har man nok at se til med at lære systemet at kende og finde ud af hvilken mad man kan spise. Efter et halvt års tid er man parat til gå videre med andre ting.

Er der nogen alvorlige komplikationer?

I modsætning til de kirurgiske slankeoperationer som banding, bypass og sleeve har vi ikke set nogen alvorlige langvarige komplikationer med maveknappen.

I forbindelse med anlæggelsen af mavesonden er der en lille risiko for at stikke i de andre organer i bughulen. Det kan give blødning eller smerter. Vi har ikke oplevet det endnu.

Der kan gå betændelse i såret, og i yderst sjældne tilfælde kan der udvikle sig en dyb betændelse ( i bughulen ) Behandlingen er antibiotika.

Hvis der trækkes hårdt i knappen kan slangen gnave inde i mavesækken og udvide forbindelses kanalen mellem mavesækken og huden. Så kan det væske med mavesaft ud på huden i for store mængder. Behandlingen er pause i behandlingen i en måneds tid mens man placerer en tynd sonde i kanalen. Så skrumper kanalen og man kan lægge en ny sonde til maveknappen efter omkring en måned.

Knappen kan rives af ved et uheld når man skyller. Det ordner man ved at sætte en poseklemme på sonden og komme ind til sygeplejersken og få fæstnet knappen igen.
Hvis sonden glider ind i maven skal man sætte et plaster på såret. Så skal man have anlagt en ny sonde på samme måde som første gang. Der er ingen fare ved at knappen falder af, men det er naturligvis ærgerligt.

Hypergranulationsvæv er meget almindeligt. Det behandles med steroidcreme.

Hvad med medicin?

Hvis man får medicin skal medicinen tages efter man har lavet sin maveskylning. Eventuelt sammen med lidt mad.
Det anbefales alle at spise en multivitamin tablet hver eneste dag. Det er sundt og fremmer vægttabet. Mange mangler D-vitamin. Det bliver målt i de blodprøver som tages inden maveknappen bliver lagt.

Hvornår kan maveknappen fjernes igen?

Det geniale ved maveknapper er blandt andet at den kan fjernes igen. Efter et år kan de fleste trappe ned med antallet af skylninger fra tre til to gange om dagen, og herefter til en gang om dagen. Når man helt kan undvære at skylle og samtidig holde vægten, ja så kan knappen fjernes igen ved en ambulant gastroskopi.
Det er meget individuelt hvor lang tid det tager. For nogle to til tre år men for mange vil det nok tage længere tid. Det kan der ikke siges noget generelt om.

Hvad hvis man får behov for plastikkirurgi?

Privathospitalet Møn har også en plastikkirurg tilknyttet teamet omkring behandling af overvægt og fedme. Han kan rådgive dig om dine muligheder i såvel det offentlige som det private sygehus system, hvis du får brug for det når du har tabt dig meget.