INKONTINENS

Kikkertus. af blæren – Cystoscopi
Undersøgelsen foretages med et meget tyndt bøjeligt kikkertinstrument for at afsløre eventuelle forandringer i blæren (betændelse, polypper eller kræft).
Før undersøgelsen
Ingen forberedelser.
Undersøgelsen
Urinrøret bedøves med en lokalbedøvende creme. En lille kikkert føres gennem urinrøret op i blæren. For at kunne se hele blæreslimhinden og urinledermundingen fyldes vand i blæren.
Efter undersøgelsen
Der er ofte hyppig vandladning de første timer efter undersøgelsen.
Er der taget vævsprøve i blæren, kan der være en lille smule blod i urinen ved de første vandladninger.
Ved svien efter indgrebet kan man tage almindelig håndkøbsmedicin, Panodil eller lign. .
Ved fortsatte gener skal man henvende sig til sin egen læge med henblik på undersøgelse for blærebetændelse.
Komplikationer
Blærebetændelse er meget sjældent.
Søg læge
Ved vedvarende hyppig vandladning eller svie ved vandladning skal du kontakte din egen læge.
Vi tilbyder blandt andet undersøgelse og behandling af følgende lidelser:

TVT. Her ses ” tension free vaginal tapen ” korrekt placeret under urinrøret.