URINVEJSSYGDOMME / UROLOGI

Forhudsforsnævring (phimosis)
Omskæring af mænd foretages i tilfælde af forhudsforsnævring.
Før operationen
Ingen forberedelser.
Operationen
Penis bedøves i reglen ved at anlægge lokalbedøvelse omkring roden. Der fjernes størstedelen af forhuden, hvorefter den resterende hud syes med tråde, der oftest forsvinder af sig selv. Over såret lægges en let forbinding.
Efter operationen
Mod smerter;
Lokalbedøvelsen holder 2-4 timer. Herefter kan man anvende håndkøbsmedicin mod smerter f.eks. Paracetamol.
Forbinding
Forbindingen fjernes efter første vandladning og herefter kan såret skylles med en telefonbruser. Såret vil være hævet 2-3 uger efter operationen.
Restriktioner
Man skal selv sørge for hjemtransport.
Sygemelding
Ca. 3 dage.
Komplikationer
Blødning ses sjældent. Betændelse ses yderst sjældent.
Søg læge
Ved større blødning eller tegn på betændelse skal klinikken, vagtlægen eller skadestuen straks kontaktes.
Kontakt i tilfælde af spørgsmål/komplikationer
Du kan ringe til klinikkens læge, hvis du har spørgsmål indenfor de første 24 timer efter operationen. Telefonnummeret udleveres i forbindelse med udskrivelse. Og ellers til Privathospitalet Møn tlf. 76 10 40 60 mandag –fredag kl. 9 – 14, alternativt søge skadestue/vagtlæge, hvilket du har ret til.
Urologi:
Læger: