URINVEJSSYGDOMME / UROLOGI

Kikkertus. af blæren – Cystoscopi

Undersøgelsen foretages med et meget tyndt bøjeligt kikkertinstrument for at afsløre eventuelle forandringer i blæren (betændelse, polypper eller kræft).

 

Før undersøgelsen

Ingen forberedelser.

 

Undersøgelsen

Urinrøret bedøves med en lokalbedøvende creme. En lille kikkert føres gennem urinrøret op i blæren. For at kunne se hele blæreslimhinden og urinledermundingen fyldes vand i blæren.

 

Efter undersøgelsen

Der er ofte hyppig vandladning de første timer efter undersøgelsen.

Er der taget vævsprøve i blæren, kan der være en lille smule blod i urinen ved de første vandladninger.

Ved svien efter indgrebet kan man tage almindelig håndkøbsmedicin, Panodil eller lign. .

Ved fortsatte gener skal man henvende sig til sin egen læge med henblik på undersøgelse for blærebetændelse.

 

Komplikationer

Blærebetændelse er meget sjældent.

 

Søg læge

Ved vedvarende hyppig vandladning eller svie ved vandladning skal du kontakte din egen læge.

 

Vedr. regler for den offentlige rejsesygesikring

I henhold til den offentlige rejsesygesikring er

kroniske lidelser eller lidelser der var tilstede før afrejse fra Danmark dækket efter særlige regler.

Er du i tvivl bør du kontakte Europæiske rejseforsikring (som administrerer den offentlige rejsesygesikring.)

Tlf. 33 25 25 25

Adressen: Frederiksberg Alle 3, 1790 København V.