MAVEKNAPPEN®

Behandlingsprincip

Ved aspirationsbehandling med AspireAssist™ (”maveknappen”) tømmer  overvægtige personer mad ud fra mavesækken efter alle større måltider for at gå ned i vægt og for at fastholde vægttabet. Med hjælp fra en ventilmekanisme og tilhørende drænerings slange og pumpepose tømmer personen føde ud i toilettet 20 minutter efter alle måltider og derved fjernes omkring 30 % af kalorieindtaget i føden. Det bedste resultat opnås hvis patienten selv aktivt reducerer mængden af kalorier gennem kostomlægning, og så bruger aspitationsbehandlingen til at understøtte og fastholde vægttabet.

Når vægten har været stabil i en lang periode aftrappes udskylningerne for til sidst at ophøre fuldstændigt. Når der ikke længere er brug for maveknappen kan PEG sonden fjernes igen.