Sterilisation af kvinder |
|
Alle kvinder som er fyldt 25 år, og har bopæl i Danmark, kan vælge at få foretaget en sterilisation. Er du under 25 år kan du kun steriliseres såfremt en graviditet vil være til fare for dig eller barnet. Sterilisation er den mest sikre form for prævention, og hvert år benytter op mod 5000 danske kvinder sig af denne mulighed. BEMÆRK: Fra 1. januar 2012 er det igen gratis for kvinder at blive steriliseret. Sterilisation er den sikreste form for prævention Sterilisation kræver henvisning fra egen læge Sterilisation af kvinder virker med det samme, og umiddelbart er der ingen bivirkninger forbundet med operationen. Bortset fra eventuelle lette smerter de første par dage, mærker langt de flest ingen gener som følge af dette indgreb. De fleste vælger et par dages sygefravær fra arbejdet. Er du overbevist om at sterilisation er den rette beslutning for dig, kan du være sikker på at du bliver glad for at have fået det gjort. Din hormonproduktion ændres ikke, så din sexlyst og menstruations cyklus vil være som normalt. Vælger du at blive steriliseret er sikkerheden mod uønsket graviditet over 99 %. Det faktum at du ikke længere behøver at bekymre dig, kan være med til at styrke det seksuelle samliv. Husk dog, at sterilisation kun beskytter mod uønsket graviditet – ikke mod seksuelt overførte sygdomme. Sterilisation kan fortrydes Skulle det ske at en kvinde fortryder sin sterilisation, er det muligt at forsøge at genskabe passagen gennem æggelederne, således at kvinden kan blive gravid igen. Dette lykkes dog kun i halvdelen af tilfældene. På grund af dannelse af arvæv i æggelederne, er der desuden øget risiko for graviditet uden for livmoderen. Eventuel kan kunstig befrugtning (In Vitro Fertilisation, IVF) overvejes. Det er derfor vigtigt at overveje din beslutning om sterilisation en ekstra gang, inden indgrebet foretages. |
Kræver kun kortvarig indlæggelse
Hormonproduktionen forstyrres ikke
Påvirker ikke sexlysten
Medfører normalt ingen bivirkninger
Den sikreste form for prævention
Læger
Sterilisation af kvinder:
Sterilisation af mænd: