Sterilisation kvinder |
|
|
Før operationen For at kunne blive steriliseret er det vigtigt at du ikke er gravid. Derfor skal du benytte prævention frem til operationsdagen. Operationen foretages ambulant, og du kan derfor udskrives senere samme dag når du er vågen og oppegående. Overvej en eventuel ledsager, om ikke andet så med henblik på hjemtransport, da du ikke selv må køre hjem. Du bør være sammen med en voksen person indtil 24 timer efter bedøvelsen. På operationsdagen Når du ankommer til Privathospitalet Møn viser vi dig afdelingens indretning, og du taler med anæstesilægen inden bedøvelsen. Lige inden operationen ser du speciallægen som udfører sterilisationen. Under hele forløbet benytter du dit eget tøj. Sterilisation kvinde Efter sterilisationen De fleste vælger at være sygemeldt et par dage efter operationen. Det er normalt med lettere smerter de første par dage. Specielt omkring såret, i maven eller i skulderen. Smerter i skulderen skyldes at luft i bughulen, der irriterer mellemgulvet, opleves som skuldersmerter. Blødning fra skeden efter sterilisation: Det er normalt med en smule blødning efter sterilisationen. Opstår dette, skyldes det ofte det sår tangen har lavet på livmoderhalsen. Operationssåret i huden bør holdes tørt det første døgn. Du kan uden risiko for komplikationer have samleje efter sterilisationen. Det er helt normalt at ville vente en uges tid. De hormonelle forhold påvirkes ikke ved sterilisation. Fortrydelse af sterilisation Komplikationer efter sterilisation af kvinder Blødning og betændelse: Der opstår sjældent betændelse i sårene. Ved siven eller blødning fra sårene skal du kontakte din læge. Beskadigelse af tarm eller blodkar: I meget sjældne tilfælde beskadiges tarmen eller blodkarrene i bughulen under operationen. Graviditet efter sterilisation: Graviditet kan indtræde selvom du er blevet steriliseret. I så fald skyldes det at en af æggelederne er vokset sammen igen. Dette sker heldigvis meget sjældent. Kontakt læge efter sterilisation
|