Ortopædkirurgi - patientvejledning

Springfinger

PDF Udskriv Email

Symptomerne viser sig ved at fingeren kan få generende aflåsninger og springfænomener.

Behandlingen for springfinger er en operation i lokalbedøvelse.

 

Operation og efterbehandling på klinikken

Der lægges et lille snit ud for den syge finger. Derefter spaltes seneskeden for at give plads til bøjesenen.

Efter 10 dg. skal stingene fjernes. Det foregår hos egen læge.

 

Efter operation – derhjemme

Der bliver efter operation lagt en forbinding som du skal fjerne efter to dage.

Du skal derefter vaske og rense operationsstedet med almindeligt vand og sæbe, gerne flere gange dagligt.

Husk at tørre såret og huden grundigt!.

Du kan undgå at bruge plaster og forbinding.

Mod smerter kan du tage to Panodil-tabletter højst fire gange dagligt.

Hvis du er opereret i lokal bedøvelse kan du normalt godt køre bil på operationsdagen.

Fingeren kan bruges frit indenfor smertegrænsen, men ingen vrid og tunge løft eller gentagne bevægelser igennem længere tid de første 2-3 uger. Det er vigtigt at du straks efter operationen begynder at bevæge fingeren.

Sygemelding er fra 0 – 2 uger, alt efter erhverv.

HUSK! At du ikke må have ringe på den hånd, der skal opereres.

 

Kontrol efter operationen

Du skal selv sørge for at bestille tid til en kontrol her på  Privathospitalet Møn 6-8 uger efter operationen.

 

Kontakt i tilfælde af spørgsmål/komplikationer

Du kan ringe til klinikkens læge på mobilnr.                 , hvis du har spørgsmål indenfor de første 24 timer efter operationen ellers til Privathospitalet Møn tlf. 76 10 40 60 mandag –fredag kl. 9 – 14, alternativt søge skadestue/vagtlæge, hvilket du har ret til.   

 

Vedr. regler for den offentlige rejsesygesikring

I henhold til den offentlige rejsesygesikring er kroniske lidelser eller lidelser der var tilstede før afrejse fra Danmark dækket efter særlige regler. Er du i tvivl bør du kontakte Europæiske rejseforsikring (som administrerer den off. rejsesygesikring). Tlf. 33 25 25 25 eller skrive til adressen

Frederiksberg Alle 3, 1790 København V.