Forside Patientvejledninger Kikkertundersøgelser Koloskopi ( kikkertus af hele tyktarmen )

Kikkertundersøgelse - patientvejledning

Koloskopi ( kikkertus af hele tyktarmen )

PDF Udskriv Email

Koloskopi ( kikkertundersøgelse af hele tyktarmen )

 

En koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Koloskopet er et lillefingertykt langt bøjeligt kikkertinstrument, der føres via endetarmen op i tyktarmen.Undersøgelsens formål er bl.a. at finde årsagen til blødning, smerte eller afføringsbesvær.

Udover kikkertfunktionen er det muligt at tage vævsprøver igennem koloskopet, hvis der findes tegn til sygdom.  Denne vævsprøve-tagning er helt smertefri. Undersøgelsen varer ca. 45-60 minutter. Brug af beroligende og smertestillende medicin gives ikke under undersøgelsen, men du kan med fordel tage 2 tabletter Panodil/Pinex/Pamol 1 time før undersøgelsen.  

 

Forberedelse:

For at få et godt resultat er det vigtigt at tarmen er ren.

 

Vedr. kost og udrensning før undersøgelsen.

Dagen før undersøgelsen indtages et let morgenmåltid (thé og evt. 1 stk. ristet brød), herefter kun flydende kost (klar suppe uden grøntsager, saftevand, sodavand, vand). Drik rigeligt, mindst 2 liter.

På selve undersøgelsesdagen indtages kun tyndt flydende.

 

Undersøgelsen kræver en udrensning af  mave tarmsystemet.

Vedr. udrensningen:

(bemærk at nedenstående vejledning afviger fra indlægsseddel i Phosphoralpakken).

Udrensningen foregår dagen før undersøgelsen.

Du har fået en pakke Phosphoral via recept med 2 små flasker. Kl. 9 dagen før undersøgelsen indtages den første flaske Phosporal i et ½ glas vand. Kl. 14 dagen før undersøgelsen indtages den anden flaske Phosphoral, samme procedure som om morgenen.

Udrensningen vil resultere i vandige diarréer.

 

Medicin:

Der henvises til indlægsseddel i Phosphoralpakken.

 

Før undersøgelsen:

Hvis du har pacemaker, på anden måde er hjertesyg eller får blodfortyndende medicin, skal det oplyses før undersøgelsen.

 

Efter undersøgelsen:

Du kan tage hjem umiddelbart efter undersøgelsen.

 

Komplikationer:

Efter udtagningen af vævsprøve kan der komme en lille smule blod i afføringen det første døgn. I særdeles sjældne tilfælde kan der efter polypfjernelse opstå kraftig blødning eller hul på tarmen, som vil kræve indlæggelse.

 

Søg læge:

Skulle der efter undersøgelsen (evt. polypfjernelse) opstå blødning, smerte eller feber, skal du straks kontakte klinikken, vagtlæge eller skadestue.

 

Svar på eventuelle vævsprøver:

Hvis der er taget vævsprøve foreligger der svar efter ca. 14 dage. Dette svar kan du få hos din egen læge.

Du vil naturligvis blive kontaktet, såfremt

der er noget unormalt  i vævsprøven.

 

Vedr. regler for den offentlige rejsesygesikring

I henhold til den offentlige rejsesygesikring er kroniske lidelser eller lidelser der var tilstede før afrejse fra Danmark dækket efter særlige regler. Er du i tvivl bør du kontakte Europæiske rejseforsikring (som administrerer den off. rejsesygesikring). Tlf. 33 25 25 25 eller skrive til adressen: Frederiksberg Alle 3, 1790 København V.

Har du spørgsmål til ovenstående vejledning er du velkomment til at kontakte Privathospitalet Møn på tlf: 76 10 40 60