Forside Ortopædkirurgi Knæ Korsbåndsskader og rekonstruktion af korsbånd

Knæskade - Ortopædkirurgi

Korsbåndsskader og rekonstruktion af korsbånd

Udskriv Email

Det er ikke altid nødvendigt med en operation. Dette er meget afhængig af ens aktivitetsniveau, job, alder og ikke mindst hvor store gener, man har.

Knæskade

Hos unge sportsaktive vil man hurtigt beslutte sig for at foretage en korsbåndsrekonstruktion. Den kan passende foregå en til to måneder efter skaden er sket.

Der findes to korsbånd i knæet, et forreste (ACL) og et bageste korsbånd (PCL). Disse er sammen med menisker, ydre ledbånd og muskler med til at sikre stabiliteten i knæet.

Ved overrivning af det forreste korsbånd, vil knæet blive ustabilt, således at skinnebenet kan glide fremad i forhold til lårbenet.

Ustabilitet kan opleves i forbindelse med vridebevægelser ved idræt, men i nogle tilfælde også ved almindelige daglige aktiviteter.

Ved overrivning af det bageste korsbånd, vil skinnebenet kunne glide bagud i forhold til lårbenet. Denne skade er langt sjældnere end overrivning af det forreste korsbånd.

Piger får oftere læsioner af forreste korsbånd end drenge, og det sker oftest ved kontaktsport som håndbold eller fodbold. Det kan også ske ved vrid i forbindelse med skiløb, badminton eller anden idræt.

Mens forreste korsbåndsskader oftest opstår i forbindelse med idræt, skal der ofte større påvirkninger til for at ødelægge det bageste korsbånd, for eksempel trafikuheld.

Når først der er kommet ro i knæet, giver en korsbåndsskade ikke i sig selv smerter. Senere i forløbet er problemet, at man føler, at benet giver efter eller er ustabilt. Man får en fornemmelse af manglende styring af underbenet. Ikke sjældent er korsbåndsskaden kombineret med meniskskade og/eller læsion af udvendige sideledbånd.

Behandling af korsbåndsskade

Det er ikke altid nødvendigt med en operation. Dette er meget afhængig af ens aktivitetsniveau, job, alder og ikke mindst hvor store gener, man har. Hos unge sportsaktive vil man hurtigt beslutte sig for at foretage en korsbåndsrekonstruktion. Den kan passende foregå en til to måneder efter skaden er sket.

I nogle tilfælde vil man vælge at foretage en kikkertoperation (artroskopi) ganske snart, for at klarlægge skaderne i knæet og evt. reparere menisk, brusk eller andet.

Dyrker patienten ikke kontaktidræt (håndbold, fodbold) vil man ofte anbefale, at de gennemfører et tre måneders træningsprogram, hvor man træner de muskler, der stabiliserer knæet. Der er to årsager til dette:

Nogle vil efter denne træning føle, at knæet er så stabilt, at operation ikke er nødvendig. Det er i så tilfælde vigtigt, fremover at holde træningen ved lige.

Det har stor betydning, at knæ/muskler er så velfungerende som overhovedet muligt i forbindelse med operation. Dette vil gøre genoptræningsforløbet meget lettere.

Børn under 15 år udgør en speciel gruppe. Tidligere ventede man med at operere, til de var udvoksede. Nu er man blevet mere aktiv med hurtig operation i forsøg på at undgå nye skader og tidlig slidgigtsudvikling ved knæsvigt.

Operation af korsbåndsskade (rekonstruktion)

Operationen foregår ambulant. Det vil sige, at man møder fastende op om morgenen og udskrives senere samme dag. Man skal enten i fuld bedøvelse (narkose) eller have en rygmarvsbedøvelse (spinalanestesi).

Operationen foregår hovedsagelig som kikkertoperation (artroskopi), og knæet ses nøje igennem for at konstatere eventuelle andre skader, som skal repareres samtidigt.

Ved rekonstruktionen anvendes som oftest to sener, der fæster lige under knæet, og som tages ud gennem et lille separat snit. Disse sener føres gennem borekanaler og fæstes til knogle over og under knæleddet og erstatter dermed det ødelagte korsbånd. Der findes alternative muligheder for nyt korsbånd (kaldet graft) hvis de nævnte sener skulle være for tynde eller uegnede.

Efterbehandling

De første måneder skal det nye korsbånd skånes, for at det kan hele til knoglerne og modnes. Knæet skal derfor trænes efter en omhyggelig tilrettelagt træningsplan.

Cykling og svømning (crawl), kan som regel genoptages efter 4-6 uger. Løb kan man ofte starte med efter 3-4 måneder, såfremt knæet ikke hæver. Anden lettere sport må først genoptages efter cirka seks måneder. Mere belastende sport som for eksempel håndbold eller fodbold må først genoptages efter 9-12 måneder. Sygemelding afhænger af belastning på arbejdet og kan variere mellem 2 uger og 3 måneder.

Man skal ikke forvente, at knæet får helt samme styrke/stabilitet som tidligere.

Tekst af ortopædkirurg Erik Kjærsgaard, 2010