Korsbåndsskader og rekonstruktion af korsbånd |
|
|
Det er ikke altid nødvendigt med en operation. Dette er meget afhængig af ens aktivitetsniveau, job, alder og ikke mindst hvor store gener, man har.
Hos unge sportsaktive vil man hurtigt beslutte sig for at foretage en korsbåndsrekonstruktion. Den kan passende foregå en til to måneder efter skaden er sket. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste (ACL) og et bageste korsbånd (PCL). Disse er sammen med menisker, ydre ledbånd og muskler med til at sikre stabiliteten i knæet. Når først der er kommet ro i knæet, giver en korsbåndsskade ikke i sig selv smerter. Senere i forløbet er problemet, at man føler, at benet giver efter eller er ustabilt. Man får en fornemmelse af manglende styring af underbenet. Ikke sjældent er korsbåndsskaden kombineret med meniskskade og/eller læsion af udvendige sideledbånd. Behandling af korsbåndsskade I nogle tilfælde vil man vælge at foretage en kikkertoperation (artroskopi) ganske snart, for at klarlægge skaderne i knæet og evt. reparere menisk, brusk eller andet. Dyrker patienten ikke kontaktidræt (håndbold, fodbold) vil man ofte anbefale, at de gennemfører et tre måneders træningsprogram, hvor man træner de muskler, der stabiliserer knæet. Der er to årsager til dette: Nogle vil efter denne træning føle, at knæet er så stabilt, at operation ikke er nødvendig. Det er i så tilfælde vigtigt, fremover at holde træningen ved lige. Det har stor betydning, at knæ/muskler er så velfungerende som overhovedet muligt i forbindelse med operation. Dette vil gøre genoptræningsforløbet meget lettere. Børn under 15 år udgør en speciel gruppe. Tidligere ventede man med at operere, til de var udvoksede. Nu er man blevet mere aktiv med hurtig operation i forsøg på at undgå nye skader og tidlig slidgigtsudvikling ved knæsvigt. Operation af korsbåndsskade (rekonstruktion) Operationen foregår hovedsagelig som kikkertoperation (artroskopi), og knæet ses nøje igennem for at konstatere eventuelle andre skader, som skal repareres samtidigt. Ved rekonstruktionen anvendes som oftest to sener, der fæster lige under knæet, og som tages ud gennem et lille separat snit. Disse sener føres gennem borekanaler og fæstes til knogle over og under knæleddet og erstatter dermed det ødelagte korsbånd. Der findes alternative muligheder for nyt korsbånd (kaldet graft) hvis de nævnte sener skulle være for tynde eller uegnede. Efterbehandling Cykling og svømning (crawl), kan som regel genoptages efter 4-6 uger. Løb kan man ofte starte med efter 3-4 måneder, såfremt knæet ikke hæver. Anden lettere sport må først genoptages efter cirka seks måneder. Mere belastende sport som for eksempel håndbold eller fodbold må først genoptages efter 9-12 måneder. Man skal ikke forvente, at knæet får helt samme styrke/stabilitet som tidligere. Tekst af ortopædkirurg Erik Kjærsgaard, 2010 |