Forside Mave-tarm medicinsk

Mave-tarm medicinsk

Mave-tarm medicinsk

Mave-tarm medicinske sygdomme omfatter lidelser i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tyndtarm og tyktarm. Herudover varetager specialet også udredning og behandling af sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel.

Privathospitalet Møn har tilknyttet speciallæger indenfor mave-tarm og levermedicin, der ambulant kan udrede og behandle de fleste lidelser indenfor området.

Dette indbefatter:

  • Udredning af diare-sygdom inklusive udredning for gluten-allergi (cøliaki), mælkesukker-intolerance (laktose-intolerance), betændelsesagtige tarmbetændelser (Crohns sygdom, blødende tyktarmsbetændelse, mikroskopisk tyktarmsbetændelse)
  • Udredning af lever-/galdevejs- eller bugspytkirtelsygdom
  • Udredning af mulig kræftsygdom i mave-tarmsystemet (ultralyd-undersøgelse, kikkertundersøgelse (gastroskopi, koloskopi)

Vi tilbyder stor faglig og opdateret viden og mangeårig erfaring. Ventetiden på undersøgelse er under 3 uger.

Hvis vi har mistanke om medicinsk sygdom inden for ovenfor beskrevne område, tilbyder vores speciallæger altid et fuldt udredningsprogram evt. i samarbejde med egen læge, som altid vil blive orienteret med et lægebrev om undersøgelsesresultater m.v.