Kurt Skovgaard

Speciallæge i Ortopædkirurgi

 

Uddannelser og ansættelser.
Læge fra Københavns Universitet 1982.
Basisuddannelses i ortopædisk kirurgi, Bispebjerg Hospital.
Specialistuddannelse, Danmark, Sverige (Karlskrona, Lund, Stockholm) og USA (Denver Colorado).
Speciallæge i ortopædisk kirurgi 1990.
Afdelingslæge ved ortopædkirurgisk afdeling Holbæk Sygehus 1990
Overlæge ved ortopædkirurgisk afdeling Slagelse Sygehus 1993.
Uddannelsesansvarlig overlæge Slagelse Sygehus 2000.
Klinisk lektor Syddansk Universitet (Odense). 1998
Specialeansvarlig overlæge ved ortopædkirurgisk afdeling Slagelse Sygehus 2003.
Overlæge og lægelig direktør (medstifter og medejer) af Kirurgisk Enhed ved Hospitalet Valdemar Ringsted 2006 – 2011.
Tilknyttet HjerteCenter Varde 2010.
Tilknyttet Privathospitalet Møn, oktober 2011.
Overlæge ortopædkirurgisk afdeling Næstved Sygehus 1. januar 2012.

Autorisationer.
Autorisation som læge 30. juni 1982.
Tilladelse til selvstændigt virke som læge 2. marts 1984.
Autorisation som speciallæge 4. maj 1990.

Medlemskaber.
DADL - Den Almindelige Danske Lægeforening.
DOS - Dansk Ortopædisk Selskab.
DIMS – Dansk Idrætsmedicinsk Selskab.

 

Kurt Skovgaard har gennemgået en bred international ortopædkirurgisk uddannelse med fokus på den artroskopiske kirurgi specielt i knæleddet. Han har i den forbindelse været ansat som overlæge i Region Sjælland, hvor han tog initiativ til etableringen af et "Center For Artroskopisk Knæledskirurgi", specielt korsbåndskirurgi, som var placeret på Slagelse Sygehus indtil 2000, hvor den i forbindelse med implementeringen af en ny Specialeplan 2000 blev flyttet til Ringsted Sygehus.

Herefter blev Kurt Skovgaard specialeansvarlig overlæge på ortopædkirurgisk afdeling Slagelse Sygehus, hvor han tog initiativ til indførelse af et nyt samlet behandlingskoncept (JOINTCARE) for patienter som skulle have et "nyt knæ". Dette skabte en ikke ubetydelig offentlig interesse, hvilket medførte at Kurt Skovgaard blev inviteret til at deltage i "Lægens Bord", en DR1 udsendelse i 2005. Denne medførte at Kurt Skovgaard efterfølgende medvirkede i en DR1 dokumentarserie i 2005 om "ildsjæle" i en udsendelse som hed "Kurt og de nye knæ".

Kurt Skovgaard var ansat på Slagelse Sygehus frem til 2006, hvorefter han blev engageret af et privatsygehus, hvor han blev medejer og opbyggede en ortopædkirurgisk enhed som udviklede sig til en af de største i Danmark, ikke kun indenfor knæledsudskiftninger, men også indenfor den artroskopiske kirurgi, specielt i skuldre og knæled og han har i den periode indsat mere end 1000 knæled og udført mere end 1500 kikkertoperationer i knæ og skulderled.

På grund af omstruktureringer i privathospitalet har Kurt Skovgaard afhændet sin ejerandel fra september 2011 og er efterfølgende blevet ansat som overlæge ved ortopædkirurgisk afdeling Næstved Sygehus, hvor han skal være med til at varetage den elektive artroskopiske kirurgi fra januar 2012.

Da Kurt Skovgaard igennem sine mange års tilknytning til private og offentlige sygehuse har fået en ikke ubetydelig patienttilgang har han nu indledt et samarbejde med Privathospilalet Møn, hvor han vil kunne behandle ortopædkirurgiske patienter med behov for kikkertkirurgi, men også mhp. at få "nye knæ eller hofter".