Kikkertundersøgelser Screening for tarmkræft (colon cancer screening)
Screening for tarmkræft (colon cancer screening) |
|
|
Screening for tarmkræft Kræft i tyktarm og endetarm er den tredjehyppigste kræftform i Danmark. Mere end 3000 personer får hvert år påvist tarmkræft. Risikoen for at udvikle tarmkræft afhænger af hvorvidt man tilhører en risikogruppe. Hvis man ikke tilhører risikogruppen, er risikoen for at udvikle tarmkræft 4 %. Er der i familien ét enkelt medlem der har haft tarmkræft, fordobles risikoen til 8 %. Har flere familiemedlemmer haft tarmkræft, er risikoen øget til 15-20 %. Spredning af tarmkræft Tarmkræft udvikler sig fra en polyp, som er forstadiet til kræft, også kendt som stadie 0. Stadie 1 er en tidlig kræftknude, som ubehandlet vokser videre til stadie 4. I dette stadie har kræften spredt sig til lymfeknuder og eventuelt andre organer såsom lever og lunger. En effektiv behandling af tarmkræft er derfor at fjerne eventuelle polypper i tarmene inden de udvikler sig. Symptomer på tarmkræft viser sig sent Du bør vælge screening for tarmkræft, da symptomerne på tarmkræft først viser sig sent i forløbet. På det tidspunkt vil sygdommen ofte være så fremskreden at kun omkring halvdelen af patienterne kan behandles. Tarmkræft er derfor forbundet med høj dødelighed. Dette skyldes at kun omkring 15 % af de påviste kræftknuder vil være i et tidligt stadium, når først tarmsymptomerne viser sig. En tidlig fjernelse af kræftknuder ved operation er den eneste behandling der kan helbrede tarmkræft. Skal helbredelsen af tarmkræft øges væsentligt, er det nødvendigt at undersøge personer med risiko for at udvikle tarmkræft. Dette bør gøres uanset om de har tarmsymptomer eller ej. Påvises tarmkræft ved screening, dvs. inden du har symptomer, vil chancen for helbredelse være ca. 80 %. Sundhedsstyrelsen anbefaler screening for alle. Forskellige metoder til screening for tarmkræft Der findes flere metoder til screening for tarmkræft. Den mest simple form for screening, er undersøgelse af afføringen for mikroskopiske mængder blod. Denne metode har dog sin begrænsning, da den kun kan påvise polypper eller kræftknuder når de bløder. Som følge heraf påvises kun ca. 10 % af polypperne og ca. 75 % af kræftknuderne ved denne metode. Ved sigmoideoskopi undersøges den nederst tredjedel af tyktarmen samt endetarmen. Det er i den nederste af tyktarmen samt endetarmen at langt de fleste kræftknuder og polypper findes. Ved at kombinere en afføringsundersøgelse for blod med en sigmoideoskopi, kan man derfor påvise næsten alle kræftknuder, og mange polypper, hos personer uden tarmsymptomer. Koloskopi er den mest sikre metode til påvisning af kræft og polypper, og er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen og endetarmen. Denne undersøgelse anbefales til: - alle med tarmsymptomer - til personer hvor der ved en afføringstest er påvist blod - til personer som tilhører en af de grupper, hvor der er høj risiko for at udvikle tarmkræft Hvem bør screenes for tarmkræft Alle personer i alderen 50-74 år bliver fra 2014 tilbudt screening for tarmkræft. Undersøgelser har påvist at dødeligheden af sygdommen kan nedsættes ved screening for tarmkræft. I dag bliver sygdommen opdaget for sent hos 60 % af patienterne, da symptomerne på tarmkræft først viser sig sent i forløbet. Screeningsprogrammes forberedes i 2011 til 2013, og påbegyndes i 2014. I løbet af de efterfølgende 4 år, skal alle personer mellem 50-74 år være screenet første gang. Tilbuddet skal herefter gives hvert andet år, og omfatter en undersøgelse for blod i afføringen. Hvis der findes spor af blod i afføringen, tilbydes efterfølgende en kikkertundersøgelse af tarmen, en såkaldt koloskopi. Tilhører du en højrisikogruppe, eller har tarmsymptomer og/eller blod i afføringen, bør der foretages koloskopi og tilbydes et screeningsprogram for fremtiden. Højrisikogruppe for udvikling af tarmkræft Følgende indikerer at du tilhører en højrisikogruppe for udvikling af tarmkræft: - Hvis et nært familiemedlem, såsom forældre eller søskende, har haft tarmkræft. I så fald bør du have samme screeningsprogram, som personer uden for højrisikogrupperne. - Hvis der i mere end en generation har været 2 eller flere nære familiemedlemmer med tarmkræft, har du risiko for at have den arvelige tarmkræft Hereditær Non-Polyposis Colorectal Cancer. Du bør da henvises til HNPCC genetisk rådgivning. Det anbefales, at du får foretaget koloskopi hvert 2. år mellem 20 og 40 års alderen, og koloskopi hvert år fra 40 års alderen. - Har du fået påvist polypper i tyktarmen eller endetarmen, bør du efterfølgende få foretaget koloskopi med 1-4 års mellemrum afhængig af typen af polypper samt antal. - Hvis du har fået fjernet en kræftknude fra tyktarmen eller endetarmen, bør du få foretaget koloskopi 3-6 måneder efter operationen og herefter hvert 2-3. år. - Er du blevet opereret for brystkræft, kræft i æggestokkene eller livmoderkræft er din risiko for at udvikle tarmkræft omkring 15 %. Derfor bør du have foretaget koloskopi hvert 5. år. - Har du haft kronisk tarmbetændelse (IBD) gennem mere end 10 år, har du øget risiko for at udvikle tarmkræft. Derfor bør du få foretaget koloskopi med jævne mellemrum. - Hvis sygdommen Familiær Adenomatøs Polypose findes i din familie, bør du henvises til genetisk rådgivning og eventuelt genetisk test. Genbærere eller personer, hvor arveligheden ikke kan fastlægges med sikkerhed, bør få foretaget sigmoideoskopi hvert år fra starten af puberteten. Hvis sygdommen påvises, bør tyktarm og endetarm fjernes for at undgå udvikling af kræft. Screening for tarmkræft på Privathospitalet Møn På Privathospitalet Møn tilbydes ovenstående endoskopi kontroller samt blodprøve screening. Du bliver naturligvis undersøgt af meget erfarne speciallæger i mave-tarm kirurgi, med stor rutine i denne slags kikkertundersøgelser, og som råder over det nyeste udstyr. Hvis der påvises forandringer i tarmen, planlægges din videre behandling, samt eventuel operation. Hvis alt er normalt, får du kompetent rådgivning om valg af fremtidigt screeningsprogram på Privathospitalet Møn. Sådan foregår screening for tarmkræft Ved screening for tarmkræft får du udleveret et test-kit, så du selv kan tage en afføringsprøve derhjemme. Prøverne skal være på størrelse med en ært, og påføres i et tyndt lag på de medfølgende testkort. Afføringsprøverne sendes til vores laboratorium, hvor de undersøges for mikroskopiske spor af blod. Det er vigtigt at afføringen ikke kommer i kontakt med toiletvand eller kemikalier, da dette vil ødelægge testresultatet. Du får svar på prøven efter 14 dage Svar på afføringsprøverne sendes pr brev senest 14 dage efter at de er indsendt til laboratoriet. Findes der mikroskopiske mængder af blod, vil du blive indkaldt til en kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm – en koloskopi. Kikkertundersøgelsen skal fastlægge hvor blodet stammer fra. Blod i afføringen behøver ikke at være et tegn på tarmkræft. Det er ikke normalt at have blod i afføringen, og derfor er det vigtigt at finde ud af hvor blodet stammer fra. |
Læger
