Kikkertundersøgelse, også kaldet skopi, benyttes til at undersøge forskellige hulrum i kroppen. Skopi foretages ved hjælp af slanger hvorpå der er monteret et kamera og evt. specialinstrumenter, således at lægen kan følge med undervejs. En kikkertundersøgelse giver mulighed for at stille diagnose, tage vævsprøver (biopsier) og eventuelt behandle med det samme. Foretages kikkertundersøgelsen gennem kroppens egne hulrum, dvs. undersøgelse af spiserør, mavesæk, blære og tarm, er undersøgelsen ikke-invasiv. Ved undersøgelse af led benyttes minimal invasiv teknik. Vi tilstræber altid at undersøge årsagen til din lidelse så skånsomt som muligt.
|
|
Kikkertundersøgelse af endetarm og nederste del af tyktarm (sigmoideoskopi) Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen samt den nederste tredjedel af tyktarmen. Ved denne kikkertundersøgelse føres en lillefingertynd, bøjelig slange (et sigmoideoskop) gennem endetarmen og op til den nederste del af tyktarmen.
|
|
Læs mere…
|
|
Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmens og endetarmens inderside. Koloskopi er den mest effektive metode til at undersøge hele tyktarmen og endetarmen, da man ved denne undersøgelse direkte kan se eventuelle sygdomsforandringer i tarmen, samt tage prøver og fjerne eventuelle polypper. Speciallægen kan studere slimhinden og de overfladiske blodkar hele vejen gennem tyktarmen.
|
|
Læs mere…
|
Screening for tarmkræft Kræft i tyktarm og endetarm er den tredjehyppigste kræftform i Danmark. Mere end 3000 personer får hvert år påvist tarmkræft. Risikoen for at udvikle tarmkræft afhænger af hvorvidt man tilhører en risikogruppe.
|
|
Læs mere…
|
|
|
|
|