Forside Gynækologi Inkontinens hos kvinder kan behandles

Gynækologi

Inkontinens hos kvinder kan behandles

Udskriv Email

Privathospitalet Møn har fået tildelt regionsfunktion fra Sundhedsstyrelsen til behandling af inkontinens.

inkontinens-1

Alle patienter fra region Sjælland kan benytte det udvidede frie sygehusvalg og ventetidsgarantien til at blive behandlet her.


Privathospitalet Møn er det eneste privathospital i region Sjælland som har regionsfunktion i behandling af inkontinens. Er du inkontinens patient i region Sjælland og venter du på udredning og operation (på offentlig sygehus) for denne lidelse, kan du derfor rette henvendelse til os, såfremt du ønsker at benytte det udvidede frie sygehusvalg og ventetidsgarantien på 4 uger.

Et af landets absolut dygtigste og mest erfarne urogynækologiske speciallægeteams udreder og behandler kvinder med inkontinens.

Inkontinens er for mange kvinder et stort problem i hverdagen. På privathospitalet Møn kan vi nu tilbyde kvinderne et af landets absolut dygtigste urogynækologiske speciallægeteams til udredning og behandling med blandt andet den effektive TVT operation.

TVT står for "Tensionfree Vaginal Tape" og er et kunststofbændel som placeres, så det understøtter urinrøret.

Operationen har god effekt hos 8-9 ud 10 kvinder med inkontinens ved host, nysen, løft mm.  

Vi tilbyder stor faglig opdateret viden og mange års kirurgisk erfaring på området. Du bliver fulgt af den samme gynækolog under hele forløbet, og du kan få de fleste undersøgelser inklusive spontan flow undersøgelse og evt. kikkertundersøgelse (UL-undersøgelse) samme dag. Forud for forundersøgelse vil du dog blive bedt om hjemme at lave et væske/vandladningsskema.