Forside Åreknuder Åreknuder - Spørgsmål og svar

Åreknuder

Åreknuder - Spørgsmål og svar

Udskriv Email

 iStock_000007651615XSmall

 Her kan du finde svar på de hyppigst stillede spørgsmål om åreknuder.

Du klikker blot på det spørgsmål du ønsker svar på.

 

Hvad er åreknuder?                              

Hvem får åreknuder?                                

Hvorfor får man åreknuder ?

Hvilke symptomer ?

Behandling ?

Risiko og komplikationer ?

Hvad kan man gøre selv ?

Åreknuder og graviditet ?

Motion ?

Er åreknuder farligt ?

 

 


 

 

 

 
Åreknuder  er udvidede,slyngede , synlige blodårer (vener) på benene.
Hos 85-90 % udgår åreknuderne fra lysken og hos 10-15 % fra knæhasen og breder sig herfra ned ad benet.
Åreknuder forsvinder ikke og har tendens til at blive værre.
 
 
 
 
  
  
Åreknuder forekommer hos ca 25-35 % af den danske befolkning,hyppigst hos kvinder.
Åreknuder er hovedsagelig arveligt betingede,men også aldersbetingede.
Erhverv med stillestående arbejde giver højere risiko for at få åreknuder.
 
 
 
 
  
  
Årsagen til sygdommen skyldes oftest utætte veneklapper.Når veneklapperne er utætte,har blodet besvær med at blive transporteret tilbage til hjertet,og noget af blodet løber derfor tilbage til benene igen(reflux).Herved opstår der et øget tryk i venerne som efterhånden buler ud som slyngede åreknuder
 Hvorfor veneklapperne bliver defekte vides endnu  ikke med sikkerhed.
 
 
 
 
 
 
Åreknuder genere mest,når man står og går meget,og generne tiltager i løbet af dagen.
De milde symptomer er tyngde og/eller træthedsfornemmelse i benene,”efter en lang dag”Uro og kramper i læggene om natten er også hyppige gener.
Ømme åreknuder,kløe,hævelse og smerter  kommer til.
Efter nogle år kan der udvikles eksem/misfarvning af hud omkring anklerne og i værste fald skinnebenssår.
Kosmetiske gener udgør imidlertid det hyppigste behandlingsønske.
 
 
 
 
 
 
Åreknuder kan behandles enten med kirurgi eller støttestrømper:
Støttestrømper har den virkning,at de hjælper muskelpumpen i benene med at føre blodet tilbage til hjertet.Symptomerne vil hos nogle patienter forsvinde ,men åreknuderne forsvinder ikke.
Kirurgisk behandling medfører tilfredsstillende resultat  i 80-90 % af tilfældene.
Der findes forskellige kirurgiske metoder til behandling af åreknuder.
 
       Stripping metoden (standardbehandling)
Standardbehandlingen af åreknuder er en operation i lysken og lidt neden for knæet.Åreknude-åren trækkes ud mellem de to operationssteder.
Desuden foretages et større eller mindre antal ”microsnit” på benet ud for de synlige åreknuder,som også trækkes ud.
Operationen foregår som regel  i  lokalbedøvelse.
 
Olympus Celon metoden(Radiofrekvens-metoden)Ny behandlingsmetode i Danmark men brugt i praksis og klinikker over hele verden siden 1998. Denne behandling benytter en tynd  varmeelektrode(kateter) som placeres i åreknude-åren. Mens elektroden trækkes gennem den syge vene afgives radiofrekvens-energi (varme) som lukker venen på hele strækningen. Selve behandlingen tager kun få minutter og efterlader intet ar i lysken eller misfarvning af huden. Denne metode foregår som regel i lokalbedøvelse og er smertefri. Ofte kan normal daglig aktivitet genoptages dagen efter.
 
Laserbehandling
 Samme behandlingsprincip som ved Radiofrekvens-metoden.Åreknude-åren lukkes indfra vha. laser-lys som udvikler varme. Laser-behandlingen foregår dog ved en langt højere temperatur end ved Celon metoden hvorfor behandlingen ikke altid er helt smertefri.
 
 Skumbehandling
 Injektionsbehandling (”sprøjtning) af åreknuder .Her sprøjtes aktivt stof som en skumopløsning ind  i den syge vene (åreknude).Det aktive skum ødelægger venevæggen idet det fremkalder en  irritation som lukker venen. Injektionsbehandling er særlig velegnet til behandling af åresprængninger samt til  at fjerne evt. små åreknuder der er tilbage efter en operation.
 
 
 
 
 
 
Risikoen ved operationen kan være :
 

  • Infektionsrisiko
  • Blodansamling
  • Skade af små følenerve i hud
  • Små ar
  • Små åresprængninger kan blive tydeligere
  • Åreknuder kan komme igen

 
 
 
 

Har man åreknuder kan man anvende Støttestrømper (kompressionsstrømper)

Ved overvægt og åreknuder kan et vægttab være gavnligt
 
 
 
 
 
 
 
Motion forhindre ikke udviklingen af åreknuder.Men omvendt er det ikke hensigtsmæssigt at stå stille i længere tid uden at bruge venepumpen.
 
 
 
 
 
 
Op mod en tredjedel af alle gravide  udvikler  åreknuder.
Hos de fleste gravide forsvinder åreknuderne dog igen nogle måneder efter fødslen.
 
 
 
 
 
 
Åreknuder er ikke ”farlige” og de giver ikke farlige blodpropper eller andre alvorlige sygdomme